Grundejerforeningen Svanen ligger i Tornbjerg, 5220 Odense SØ, og omfatter 83 husstande beliggende Væbnerhatten 181-197 og 200-249 samt hele Læderhatten.
§1 Foreningens navn er “GRUNDEJERFORENINGEN SVANEN” Grundejerforeningen omfatter 83 husstande, beliggende Væbnerhatten 181 – 197 og 200 – 249, hele Læderhatten samt børnehuset Svanen.
§2 Foreningens formål er at varetage vedligeholdelse af de fælles grønne arealer, veje, stier, kloaker, støjsikringsbælter samt i øvrigt at varetage medlemmernes fælles interesse er af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningens område.
Foreningen er berettiget til at opkræve bidrag og administrere de midler, der skal anvendes til løsning af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for hvorledes medlemmer skal betale bidrag.
De af foreningen trufne bestemmelser til gennemførelse af foreningens formål er fuldt bindende for de enkelte medlemmer.
Foreningen er forpligtet til, efter påkrav fra Odense byråd, at tage skøde på de grønne fællesarealer, støjsikringsbælter og private veje og stier i foreningens område, med derpå værende anlæg.
§3 Hver grundejer har pligt til og ret til at være medlem af grundejerforeningen, jfr. tinglyst bestemmelse.
Hver ejendom har én stemme. Grundejerforeningen skal være berettiget til med 2/3´s majoritet af de på en generalforsamling fremmødte medlemmer at træffe bestemmelse om, at også ejere af de grunde udenfor foreningens område kan være medlemmer af foreningen, eller at grundejerforeningen kan sluttes sammen med en anden grundejerforening.
Odense byråd kan beslutte, at offentlige institutioner og lignende ikke skal være med- lemmer af foreningen. I sådanne tilfælde skal der dog efter forhandling fastsættes bidrag til foreningen således, at offentlige institutioner og lignende deltager i foreningens drift og vedligeholdelsesforpligtigelser på lige fod med foreningens medlemmer.
For offentlige grønne områder ejet af Odense kommune, betales ikke bidrag.
§4 Når et medlem overdrager sin grund eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er de fra overdragelsesdagen ophørt med at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog vedbliver med at hæfte for sine eventuelle restancer, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtelserne.
Både den tidligere og den nye ejer er forpligtet til at anmelde ejerskifte til foreningen. I forbindelse hermed skal oplyses om den nye ejers navn og bopæl samt ejendommens hus-/ og matrikelnummer.
Anmeldelse af ejerskifte skal ske senest en måned efter overtagelsesdatoen.
§5 Hvert medlem betaler for hver sin grund de ejer et årligt kontingent. Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling og erlægges den 1. april og dækker indeværende kalenderår.
Er kontingentet ikke modtaget på forfaldsdato fremsendes på 5. efterfølgende hverdag rykkerskrivelse 1 med anmodning om betaling. Er betaling ikke modtaget på 5. hverdag herefter, fremsendes anbefalet rykkerskrivelse 2, som udover postomkostninger vil blive tillagt et gebyr på kr. 250. Den udestående fordring overgår på 5. hverdag herefter til opkrævning ved retslig inkasso.
Foreningens medlemmer hæfter ikke solidarisk for foreningens forpligtigelser, ej heller i forhold til tredjemand.
I forhold til foreningen hæfter medlemmer pro rata med max. Kr. 1.000,00 hvilket også gælder tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.
Hvert medlem skal betale indskud på kr. 100,00. Der betales ikke indskud ved senere ejerskifte.
§6 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
§7 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Den indkaldes af bestyrelsen med senest 21 dages varsel, ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen anførte adresse/mailadresse. Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert medlem samtidig med indkaldelsen.
Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før, og fremsendes til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.
§8 På hver generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning om det forløbne år
3. Aflæggelse af regnskab, som er underskrevet af bestyrelsen og revisorer.
4. Indkomne forslag
5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingentet
6. Valg af bestyrelse samt suppleanter.
7. Valg af revisorer
8. Valg af revisorsuppleanter
9. Eventuelt
§9 Ekstraordinær generalforsamling kan af bestyrelsen indkaldes med mindst 8 dages varsel, når den mener det nødvendigt. Ligesom ¼ af medlemmerne, ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, kan forlange generalforsamlingen indkaldt. Dagsordenen skal tydeligt fremgå af skrivelsen.
Bestyrelsen skal, når en sådan henvendelse foreligger, senest 3 uger efter indkalde til møde med mindst 8 dages varsel. Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.
§10 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal. Over det på generalforsamlingen passerede føres protokol.
§11 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på en ordinær generalforsamling.
Formanden og kassereren vælges på generalforsamlingen. Man vælges for 2 år ad gangen – dog således at formanden og 2 medlemmer afgår på lige årstal, medens kassereren og 1 medlem afgår på ulige årstal. Suppleanter vælges for et år af gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen leder, under ansvar for generalforsamlingen, foreningens anliggender og disponerer over anvendelsen af dens pengemidler, som indsættes på konto i et pengeinstitut.
Dispositionsberettiget til foran nævnte konto er bestyrelsen, tegnet ved mindst 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
Et bestyrelsesmedlem, der uden lovlig grund udebliver fra 3 på hinanden følgende bestyrelsesmøder må, hvis bare ét medlem af bestyrelsen kræver det, udgå af bestyrelsen, og suppleanten for ham indtræder da i hans sted. Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb og efter at suppleanterne er tiltrådt bliver mindre end 3, er bestyrelsen forpligtiget til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, for valg af manglende medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt for gennemførelse af generalforsamlingens beslutninger.
§12 Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virke. Der afholdes møde så ofte formanden, eller 2 bestyrelsesmedlemmer, finder det nødvendigt. Over det på møderne passerede føres referat.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer giver møde. Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.
§13 Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. De vælges for 2 år, dog således at 1. revisor afgår på lige årstal, og 2. revisor afgår på ulige årstal. Genvalg kan finde sted.
Foreningens regnskab føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Revisorerne kan når som helst foretage kasseeftersyn. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår dog fra foreningens stiftelse og indtil 31. december 1987. Regnskabet skal forelægges revisorerne inden 31. januar og være revideret så betids, at en ekstrakt med revisionspåtegning kan udsendes til medlemmer, samtidigt med ind- kaldelse til generalforsamlingen.
§14 Fremkommer der spørgsmål hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig til efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse.
§15 Ved vedtægtsændringer kræves 2/3´s majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.
Godkendt senest på en ordinær generalforsamling d. 24. februar 2025.
Størstedelen af husene er bygget midt i 80’erne, og de er alle beliggende tæt ved grønne områder med bl.a. legepladser. Tornbjerg har sin egen kirke, flere daginstitutioner samt stisystem til Holluf Pile Skole. Området byder på gode indkøbsmuligheder i form af et lille butikstorv i gåafstand. Der er kort afstand til både Bilka og Rosengårdscenteret, og der er busforbindelse til disse samt til Odense Banegårdscenter med Fynbus rute 21-24. Derudover er der let adgang til motorvejen og Ring III.
Formand, Webansvarlig
Jesper Græns
Væbnerhatten 214
Kasserer
Kenneth Holmbech
Væbnerhatten 195
Gartneransvarlig
Lene Grundsø
Læderhatten 4
-
Alex Pedersen
Læderhatten 14
Legepladsansvarlig
Kristian Kronsberg
Læderhatten 30
Vængerne er private fællesveje, og det er dermed den enkelte grundejers pligt at rydde sne på vejen helt ud til midten af kørebanen ud for grunden.